Som en del af Læsø Golf Resort ligger Centerbygningen med klubfaciliteter og ikke mindst en køreklar restaurant med professionelt køkken, selskabslokaler og faciliteter til i alt 230 gæster. Til at drive restauranten søger vi nu en forpagter eller et forpagterpar. Klik herunder for at læse mere om jobbet.
Forpagter/forpagterpar til Restaurant Udsigten Læsø
Har du lyst til at forfølge din drøm?
Har du ofte tænkt, at du skulle forsøge at etablere dig som selvstændig indenfor restaurationsbranchen, men ikke turde tage springet?
Har du/I en relevant baggrund for at springe ud som forpagter/restauratør, ja så er der nu en enestående chance for at afprøve drømmen.
Vi er et relativt nyt selskab, som har overtaget Læsø Golf Resort, hvor vi dels står for udlejningen af 24 nyrenoverede boliger dels har overtaget resortets centerbygning med tilhørende restaurant.
Restauranten er godkendt til 230 mennesker fordelt på 2 etager, har et veludstyret køkken, samt stort set alt hvad du skal bruge for at kunne komme igang.
Vi har et tæt samarbejde med Golfklubben og ser restaurantens fremtidige kunder som en god blanding af golfspillere, gæster i vores boliger smat sommerhusgæster og øens befolkning i øvrigt.
For den/de rette personer vil der være stor mulighed for at sætte sit eget præg på restauranten, hvor der er store muligheder for at prøve sine ideer af.
Vi har Læsøs vel nok bedste beliggenhed, deraf også vores navn; Udsigten.
Sidst men ikke mindst har vi muligheden for at hjælpe den/de rette i gang på yderst favorable vilkår, det kan være en egentlig forpagtning eller et lejemål.
Kontakt:
Lyder det som en god ide og har det vakt din interesse, så send et par ord om din baggrund og dine ønsker i forhold til at springe ud som forpagter/restauratør til: info@laesoegolfresort.dk